Verdens Bedste Nyheder – en kampagne som ønsker at gøre op med den ligegyldighed, der skyldes manglende tro på, at det nytter at kæmpe for afskaffelse af sult og nød i verden.
Afsender
Kampagnens afsender er 61 udviklingsorganisationer i samarbejde med DANIDA og FN. En del af kampagnen er den filmsekvens, som vi henviser til ovenfor, og som vi vil forholde os til her. I filmen optræder Peter Lund Madsen (”Hjerne-Madsen”), som formidler af budskabet.
Budskab
Kampagnen ønsker at sætte fokus på udryddelse af sult, fattigdom og analfabetisme i verden. Et sidebudskab er, at det er normalt at tvivle, om det nytter at hjælpe, bl.a. fordi vi som mennesker har svært ved at skelne mellem fakta og fordomme. Dette eksemplificeres ved et par fakta oplysninger om, hvordan vi bruger en del af hjernekapaciteten til at bekræfte vores fordomme om, at det ikke nytter noget. ”Hjerne-Madsens” kompetenceområde!
Kampagnen ønsker at sætte fokus på udryddelse af sult, fattigdom og analfabetisme i verden. Et sidebudskab er, at det er normalt at tvivle, om det nytter at hjælpe, bl.a. fordi vi som mennesker har svært ved at skelne mellem fakta og fordomme. Dette eksemplificeres ved et par fakta oplysninger om, hvordan vi bruger en del af hjernekapaciteten til at bekræfte vores fordomme om, at det ikke nytter noget. ”Hjerne-Madsens” kompetenceområde!
Målgruppe
Målgruppen er den brede danske befolkning men i særlig grad de (eller vi?), som egentlig gerne vil give en hånd med, men som tvivler på, om det nytter. Det nævnes i filmen, at 80 procent af danskerne ikke tror på, at det nytter at bekæmpe sult og fattigdom. Det er disse 80 procent, kampagnen sigter efter.
Målgruppen er den brede danske befolkning men i særlig grad de (eller vi?), som egentlig gerne vil give en hånd med, men som tvivler på, om det nytter. Det nævnes i filmen, at 80 procent af danskerne ikke tror på, at det nytter at bekæmpe sult og fattigdom. Det er disse 80 procent, kampagnen sigter efter.
Medie
Mediet er omtalte internetbaserede filmsekvens, der varer ca. to minutter. Filmen forsøger at skabe en personlig identifikation med modtageren ved, hvis man tillader det med sin facebookprofil, at benytte personlige data såsom navn, fødselsdato samt billeder af et udsnit af ens venner fra Facebook; et såkaldt ”personligt realitetstjek”. Hvis man ikke tillader den personlige interaktion, kan filmen ses uden men bliver i så fald ikke nær så underholdende.
Mediet er omtalte internetbaserede filmsekvens, der varer ca. to minutter. Filmen forsøger at skabe en personlig identifikation med modtageren ved, hvis man tillader det med sin facebookprofil, at benytte personlige data såsom navn, fødselsdato samt billeder af et udsnit af ens venner fra Facebook; et såkaldt ”personligt realitetstjek”. Hvis man ikke tillader den personlige interaktion, kan filmen ses uden men bliver i så fald ikke nær så underholdende.
Del af kampagne
Filmsekvensen er et led i en større kampagne, der hedder Kampagne 2015. Den kan man læse en del mere om på hjemmesiden. Kampagnen forsøger at argumentere for, at det nytter at gøre noget på den lange bane. Der er således ikke tale om en krisekommunikation udløst af et akut jordskælv eller en oversvømmelse et eller andet sted, men snarere om en appel til det lange seje træk.
Filmsekvensen er et led i en større kampagne, der hedder Kampagne 2015. Den kan man læse en del mere om på hjemmesiden. Kampagnen forsøger at argumentere for, at det nytter at gøre noget på den lange bane. Der er således ikke tale om en krisekommunikation udløst af et akut jordskælv eller en oversvømmelse et eller andet sted, men snarere om en appel til det lange seje træk.
Vi skal i denne fremlæggelse kun forholde os til filmsekvensen, hvilket vi er bevidste om begrænser den samlede vurdering af kampagnen væsentligt.
Valg af kommunikation
Filmen er en envejskommunikation, der ikke giver direkte mulighed for dialog med modtageren. Den er forsynet med links, der diskret opfordrer dig til at dele den med dine venner via en e-mail, Twitter eller Facebook.
Filmen er en envejskommunikation, der ikke giver direkte mulighed for dialog med modtageren. Den er forsynet med links, der diskret opfordrer dig til at dele den med dine venner via en e-mail, Twitter eller Facebook.
Verdens Bedste Nyheder benytter en kendt og respekteret person som Peter Lund Madsen til at føre budskabet frem. Hermed kunne man forestille sig, at kampagnen ønsker at opnå et blikfang, der trækker på dels det genkendelige og dels forventningen om at blive underholdt. Når vi zapper rundt på internettet, gør vi det ofte for enten at finde information (f.eks. hvad går der i biffen?) eller for at se sjove eller skæve ting (f.eks. på YouTube).
Filmens anvendelse af ens personlige data risikerer at skygge lidt for budskabet. De anvendte gimmicks forekommer som et forsøg på at gøre filmen og dermed budskabet vedkommende. Men i stedet fjernes fokus fra det relevante. Man sidder og stirrer stift efter, hvor de afgivne oplysninger bliver anvendt og glemmer helt at høre efter, hvad der bliver sagt. Peter Lund Madsen fungerer fint i rollen som troværdig fortæller, men forsøget på at koble hans faglighed som neurolog ind ved at vise et billede af en hjerne undervejs virker lidt påklistret og forstyrrende.
Filmens anvendelse af ens personlige data risikerer at skygge lidt for budskabet. De anvendte gimmicks forekommer som et forsøg på at gøre filmen og dermed budskabet vedkommende. Men i stedet fjernes fokus fra det relevante. Man sidder og stirrer stift efter, hvor de afgivne oplysninger bliver anvendt og glemmer helt at høre efter, hvad der bliver sagt. Peter Lund Madsen fungerer fint i rollen som troværdig fortæller, men forsøget på at koble hans faglighed som neurolog ind ved at vise et billede af en hjerne undervejs virker lidt påklistret og forstyrrende.
Effekt
Godt 6.000 personer har markeret på Facebook, at de synes godt om Verdens Bedste Nyheder. Er det et godt tal? Det i hvert fald langt fra alle de 115.000, der fik udleveret et rundstykke rundt omkring på gader og veje, da kampagnen kulminerede i september. Og man kan spørge sig selv om det lykkes at få sat en ny dagsorden i debatten om udviklingslandene, der er mere fokuseret på succeserne end på problemerne? Vi tvivler!
Godt 6.000 personer har markeret på Facebook, at de synes godt om Verdens Bedste Nyheder. Er det et godt tal? Det i hvert fald langt fra alle de 115.000, der fik udleveret et rundstykke rundt omkring på gader og veje, da kampagnen kulminerede i september. Og man kan spørge sig selv om det lykkes at få sat en ny dagsorden i debatten om udviklingslandene, der er mere fokuseret på succeserne end på problemerne? Vi tvivler!
Filmsekvensen fungerer fint som blikfang på nettet. Vi kunne dog godt have tænkt os, at man fjernede det lidt irrelevante indslag med navn på madkassen og stjernehimmel med horoskop og brugte de sekunder til at bringe nogle små sekvenser, der kunne illustrere de opnåede succeser.
Det kunne måske have haft en mere engagerende effekt, hvis man havde lavet en quiz eller et spil, der havde bedt os om at overveje nogle ting selv, inden vi fik leveret svarene. Et sådant spil kunne måske også have en lidt større viral markedsføringseffekt, da de fleste af os godt kan lide at lege. Spillet kunne kombineres med en opfordring til at komme med egne forslag til en løsning af 2015 Kampagnens udfordringer og måske en konkurrence, hvor du kunne vinde et års forbrug af FairTrade-produkter eller noget andet, der sådan lægger sig lidt op af kampagnens tema.
Og ja, det er med vilje vi ikke har overskrifter på....
SvarSlet:-) Hvad er begrundelsen?
SvarSlet(Det gør det nemlig svært at "vælge" indlægget, når det ikke har nogen overskrift. Ingen overskrift = intet at klikke på)
SvarSletHej Anna.
SvarSletSelve blogbidraget har en overskrift, så vi snakker overskrifter til de enkelte afsnit. Vil du gerne klikke på dem?
Et forslag i gruppen gik på, at vi droppede afsnit overskrifterne, fordi de virkede så 'opgaveagtige'. Derfor har vi forsøgt os uden. Jeg har imidlertid et dokument, hvor jeg har sat overskrifter índ, og det kan jeg da godt oploade???
Men hvis vi lige ta'r debatten, så er der ingen tvivl om, at det er naturligt med afsnit overskrifter i alm. dokumenter. Sociale medier er imidlertid lidt sværere at forholde sig til, fordi man typisk skriver 'bare-derud-a', når man bliver optager af et emne. Blogs er vel lidt 'både og'. Dels skal de rumme de spontane ustrukturerede indlæg, men omvendt kan et indlæg også have mere blivende karakter og derfor med fordel være struktureret.
Jeg synes det er rigtig interessant at forsøge sig med, hvornår det ene virker og hvornår det ikke gør og synes derfor det er en meget spændende 'snak' vi her har :)
Men som sagt: Vil du gerne have overskrifter til de enkelte afsnit, så sætter jeg dem gerne ind.
Nu med overskrifter...
SvarSletHvad synes I selv? Jeg synes det løfter læsningen - særligt på en skærm.
SvarSletJeg har jeres analyse gl.dags udprintet, og der fungerer det fint uden, fordi teksten ellers er velskrevet. Men på skærmen, er det virkelig rart at have underoverskrifterne.
Min oprindelige kommentar gik på, at indlægget slet ikke havde nogen overskrift. Og så kunne man ikke klikke på det eller linke til det let.
Vh. Anna
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHer går det godt – send flere penge
SvarSletKære gruppe 6
Nåh det var derfor man fik stukket et rundstykke i hånden for et par måneder siden! Ja som I skriver, så er det usikkert om kampagnen – og filmen – formår at sætte en ny dagsorden i debatten, om ulandsbistand virker. Rundstykke-eventet og kampagnen var dog ikke, som I skriver, kulminationen på kampagnen Verdens Bedste Nyheder – det var startskuddet, parallelt med et topmøde i New York, som de skriver under Om initiativet og partnerne. Og det er vist kampagnens helt overordnede svaghed, at den på sitet ikke tydeligt fortæller, at den fungerer som løftestang for bidragsorganisationerne fortsatte arbejde, og at der er kampagneevents efter september, som man kan læse under Aktiviteter
Men ser man på filmen isoleret, så er vi enige med jer i, at dens svaghed er, at de personlige data – når man vælger facebookversionen – let skygger for Madsens ord. Og i det hele taget oplevede vi, at det var lidt svært at holde fokus på det, han fortæller. Måske er det fordi, levende billeder har en tendens til at fjerne seerens opmærksomhed fra talen (det har fx Stig Hjarvard skrevet om i en artikel i Billeder i tale, RUC, 1993). Vi er også enige med jer i, at filmen burde indeholde fakta, som giver belæg for påstandene om, at flere mennesker i ulandende faktisk har fået det bedre, for at den kan virke mere overbevisende.
Vi synes, det kunne være meget spændende at diskutere, hvad det betyder for filmen og kampagnen, at den kobles sammen med Facebook, og at folk i øvrigt opfordres til at bruge Facebook til at være med til at skabe opmærksomhed om kampagnen: er det en opfordring til græsrodsorganisering – få befolkningen til at sprede budskabet selv og på den måde involvere sig?
Gode hilsner fra gruppe 4
Kære Gruppe 6.
SvarSletTak for et interessant oplæg om Verdens bedste nyheder. Alene titlen på opgaven gør, at man spidser ørene, og ser frem til at kunne læne sig tilbage i en lind strøm af sød musik.
Men ak - straks man klikker ind på linket til hjemmesiden i jeres opgave, skal man stå skoleret og inddrages som medvirkende i fortællingen om Verdens største udfordring: Menneskets tvivl om det hele overhovedet nytter noget.
Der er helt sikkert delte meninger om, hvorvidt en sådan viral reklame har en effekt – alt afhængigt af den enkelte modtagers brug og forhold til det valgte medie, inddragelsen af ens personlige oplysninger fra Facebook, samt den enkelte modtagers individuelle forhold til den igangværende kampagne..
I kommer i jeres opgave fint omkring de forskellige emner, som skal berøres i en sådan analyse. I har valgt at lægge linket til filmen øverst i jeres blog/ dokument. Måske det ville virke stærkere, hvis I lagde det efter et par introducerende linjer om kampagnen ? Beskrivelsen af målgruppen er fin omkring den brede danske befolkning, og I indskrænker den til at være de 80 procent, som ikke tror, at det nytter noget. Kan kampagnen også have et sigte om at fastholde dem, der er gået fra tvivl til overbevisning – dem der i så fald vil blive bekræftet i, at de gør det rigtige, og bare skal fortsætte ufortrødent?
I analysen af valget af Peter Lund Madsen til kampagnen burde I tilføje, at han også er anerkendt hjerneforsker, hvilket giver en endnu højere grad af troværdighed end blot det genkendelige og underholdende, som I nævner.
Det forstyrrende ved brug af private data fra Facebook får I beskrevet rigtig godt. Havde pladsen været til det, kunne det være spændende med en analyse af, hvad der er på spil ved så direkte anvendelse af modtagerens personlige oplysninger. Men vi har jo kun 600-800 ord.
Det kunne være fint at få uddybet den happening, som I omtaler, om uddeling af rundstykker. Det står lidt ukommenteret hen lige nu.
Fint, at I kommer med forslag til forbedringer/ løsningsforslag til kampagnen.
Der har i vores gruppe været lidt tvivl om, hvor vidt vi skulle skrive et blog indlæg eller en reel akademisk opgave. Vi synes også at kunne spore den samme tvivl i jeres opgave, hvorfor vi ikke vil kommenterer manglende kildehenvisninger mv.
De bedste hilsner
Gruppe 5
Kære Gruppe 5
SvarSletTak for tanker om og kommentarer til vores blogindlæg.
Vi beklager, at der var ”hakker i pladen”, så den forventede søde musik var afløst af skratten i jeres ører. Med jeres indledning er I inde på en effekt af kampagnens overskrift, som vi ikke selv kommenterer i vores indlæg. Overraskelsen ved at noget helt andet dukker op kan fastholde nogen til at se filmen færdig. På den anden side forstærkes problemet måske yderligere ved, at man mister fokus på budskabet, når man bliver overrasket!?
I kan have en pointe, når I spørger om kampagnen også har til sigte at fastholde dem, der er gået fra tvivl til overbevisning – og måske kampagnen endda virker bedre på den gruppe end på dem, der skal overbevises!? Da filmen kræver, man holder fokus, må det være en fordel, at man på forhånd har interesse for budskabet – og det må man forvente, at de der gerne vil bekræftes i større grad har, end de der skal omvendes.
Og det er måske i virkeligheden kampagnens problem og en af årsagerne til, at kun 6000 slutter op om den på Facebook: Kampagnen rammer de forkerte. For der er ingen tvivl om, at den umiddelbart sigter efter tvivlerne (hvilket I også påpeger i indledningen af jeres kommentar). Men tvivlere skal have et kraftigt skub og se visuelle eksempler på, at det nytter noget – mange gange, før de bliver overbevist. En lidt for smart film omvender næppe mange.
Vi har også fundet det lidt svært af afholde os 100% fra at kigge på andre dele af kampagnen. Den lille historie med rundstykkerne afslører, at vi ikke har kunnet dy os helt. Men præmissen for blog-indlægget har været, at vi udelukkende skulle forholde os til filmsekvensen.
At Peter Lund Madsen ikke kun er neurolog men også er anerkendt hjerneforsker, synes vi ikke øger hans troværdighed – vi synes stadig indblandingen af hans faglighed virker påklistret og forstyrrende for budskabet.
Og ja: hvordan er stilen i et blogindlæg egentlig? Det spørgsmål har vi også været rundt om – blandt andet i form af, om man skal bruge underoverskrifter eller ej. Vi må prøve os frem her i læringsprocessen og finde vores egen stil. Interessant er det i hvert fald, hvor forskelligt man kan skrive sine blogindlæg, og hvor forskellige forventninger, der kan være til, hvad de indeholder, og hvordan de fremstår. Men lyset er derude!
Mange hilsner
Gruppe 6
Kære gruppe 4.
SvarSletTak for jeres engagerede kommentar. Ja, startskud kunne måske være en mere korrekt betegnelse for rundstykke-eventen. Men på kampagnens egen hjemmeside betegner de eventen som ”højdepunktet i kampagnen”.
Sammenblandes levende billeder og tale er det rigtigt, at talen taber – uheldigt da talen i denne film indeholder budskabet. En anden kampagne spredt via YouTube har med succes brugt levende billeder
, som i sig selv indeholdt budskabet. Så den mulighed findes altså også.
Hvad det betyder, at filmen og kampagnen kobles sammen med Facebook? Som vi er inde på i vores blogindlæg 25.oktober, mener vi egentlig ikke kampagnen/filmen reelt er succesfuld på Facebook. Tanken med at bruge Facebook er grundlæggende fin, da budskabet på den måde potentielt kan spredes hurtigt og vidt omkring. Vi mener dog, filmen og kampagnen mangler en vinkel, hvor modtagerne inddrages på en mere aktiv måde. Eksempelvis i form af quiz eller spil - naturligvis med kampagnens fokusområder som omdrejningspunkt. Hvis det var tilfældet, tror vi, Facebook med succes kunne bruges til, at befolkningen selv spreder budskabet. Om der kan blive tale om en græsrodsorganisation er tvivlsomt, da konkurrencen om befolkningens opmærksomhed er stor og nyhedsværdien hurtigt forsvinder.
Bedste hilsner
Gruppe 6
Hej Marit og gruppe 6
SvarSletDet, jeg tænker på med græsrodsorganisering, er, om det kunne have været en god ide at forsøge det for at mobilisere befolkningen i arbejdet for dens positive indstilling til ulandsbistand. Det er ikke, fordi jeg mener, den aktuelle kampagne faktisk kan/gør det.
Mvh. Inge
Min kommentar fra i fredags ser ud til at være forsvundet??
SvarSletMeget mystisk. Den stod ellers fint efter jeg havde publiceret den fredag aften.
Nåh, men nu kommer den her igen:
Skønt med en velargumenteret debat omkring Verdens Bedste Nyheder. Er meget glad for den pointe, som bliver skrevet rent ud i gruppe 6s kommentar på kommentarerne: at det er kampagnens problem, hvis den kun rammer de allerede indviede. Men ideen om, at bruge de indviede til at få omvendt tvivlerne i deres netværk, er vel fortsat hele argumentet for at lave en indsats på sociale medier og FB. Og der er det en god pointe, at filmens opbygning, brug af personlige input osv., ikke fordre dette. Det er ikke noget, der rammer ud over menigheden, eller får dem engagerede nok til, at de vil sende det videre.
Anders Lund Madsens rolle i filmen vendes igen i kommentarerne, og dermed bliver de indledende beskrivelser i indlægget også yderligere kvalificeret og nuanceret. Sejt.
I er også kommet med helt nye vinkler i forhold til billeder og tale. Ideen om, at ” Sammenblandes levende billeder og tale er det rigtigt, at talen taber”, er vist taget ud af en kontekst? Videoklip som Obamas gl. tale http://www.youtube.com/watch?v=yqoFwZUp5vc er fx tale over billeder, uden at det har ”skadet” visningen. Den pointe ville være forrygende og berigende at få uddybet.
(respons fortsat)
SvarSletDet ville også være interessant i forhold til diskussion af, hvad der virker af video på nettet. Og den diskussion kommer I kun flygtigt ind på – i indlæg såvel som kommentarer – hvilket jeg synes, er en skam.
Netop kampagnen for at skulle bruge cykelhjelm, som gruppe 6 linker til, kunne det være interessant at få flere ord på: hvorfor var det, at den virkede? Også sat i forhold til de observationer alle grupper er kommet med omkring Verdens Bedste Nyheder.
Det er jo en farlig vej, kommunikativt, at kampagnens navn er så kryptisk i forhold til afsender, budskab og virkemidler i videoen. Hvad tror I, at det har af betydning for, at videoen ikke er blevet spredt mere?
Personligt kan jeg jo så fortælle, at da en god bekendt postede videoen på min væg på FB tænkte jeg: det ser mærkeligt ud. Jeg havde samtidig også travlt, og så gad jeg ikke se noget, jeg 1) ikke kunne gennemskue eller 2) så ud til at vedrøre mig. Det sidste er jo ironisk, når videoen netop forsøger at gøre sig vedrørende, ved at anvende mine data. Men det kan man ikke se, når den bare bliver postet på ens væg, hvor det er Anders Lund Madsens ansigt, der er i billedet.
Gruppe 6 havde selv tænkt i spil eller anden form for konkurrence, som kunne øge interaktionen med kampagnen og dermed forhåbentlig også deltagelsen og i sidste ende støtten til nødhjælpsorganisationerne. Men hvordan med modtagersituationen, hvor den gerne skulle være så indbydende som mulig? Nogen tanker om den?
Mvh. Anna
Og tak til Jesper for at gøre mig opmærksom på, at jeg har skrevet Anders Lund Madsen, når der nu er tale om Peter Lund Madsen... ;-)
SvarSlet