En regering i knæ - Villy Søvndal om åbningsdebatten i Folketinget / af Pia Q (øvelse 1)

"I skal også tage et blogindlæg eller statusopdatering med (fra facebook el. lign.) fra en politiker, virksomhed eller organisation." Sådan lød opgaven fra Anna og Astrid på BSCW. Ahr... hvordan eller hvor skulle jeg få fat i det? Jeg var jo ikke en gang helt sikker på, hvad et blogindlæg egentlig er - og Facebook er noget, jeg bevidst har undgået. En af mine venner trådte til og hjalp mig med at finde et statusopdatering. Hun spurgte, om jeg gerne ville have, det skulle være fra en bestemt politiker. Nej, det var fuldstændig underordnet. Jeg skulle jo bare have fat i en eller anden statusopdatering. Det viste sig, at min ven er skabs-fan af Villy Søvndal, så derfor faldt hendes valg på hans Facebook profil http://www.facebook.com/villysoevndal#!/villysoevndal?v=wall
Og sandelig om ikke Villy havde lavet en statusopdatering samme dag, 7.oktober kl. 04.04:

"Åbningsdebatten har indtil videre vist en regering i knæ. Venstre er ikke i stand til at forklare, hvorfor Lars Løkke valgte at forgylde privathospitalerne i stedet for at bruge pengene til gavn for patienterne."

Med stor undren og nysgerrighed har jeg bevæget mig rundt i Villy Søvndals Facebook profil, for at skabe mig en form for overblik over dette - for mig - helt ukendte univers. Selve indholdet må jeg erkende, har haft sekundær betydning for mig.

70.628 personer er "venner" med Villy Søvndal. Med et befolkningstal på 5.5 millioner i Danmark synes det ikke umiddelbart som en stor tilslutning. Da jeg som nævnt er på ganske ukendt område, hvad angår Facebook, fandt jeg andre profiler til sammenligning:

Helle Thorning-Schmidt: 80.924 "venner"
http://www.facebook.com/hellethorningschmidt

Lars Løkke Rasmussen: 44.614 "venner"
http://www.facebook.com/larsloekke

Pia Kjærsgaard: 11.082 "venner"
http://www.facebook.com/pages/Pia-Kjaersgaard/33510214383

Frank Jensen: 3.270 "venner"
http://www.facebook.com/frank.jensen

Jeg tænker, graden af tilslutning til dels kan afspejle, hvor lang tid den pågældende har haft sin profil på Facebook. Jeg finder det dog sandsynligt, at ovenstående politikere har oprettet deres profiler nogenlunde indenfor samme periode. Dermed afspejler antallet af "venner" måske et rimelig realistisk billede af den enkeltes popularitet. Popularitet set i form af både "venner" og -"fjender".

Med statusopdateringen den 7.oktober kl.04.04 henvender Villy Søvndal sig primært til sine trofaste støtter: de politikere, der deler Villys synspunkter, sine vælgere og potentielle vælgere. Sekundært henvender han sig til modstanderne, som også læser med på Facebook profilen.

Den omtalte statusopdatering har fået 103 kommentarer, og 934 har markeret "at de synes godt om dette". Til sammenligning har Villy Søvndal senere samme dag lagt et citat fra sin egen tale til Folketingets åbning ind. Et citat der ridser hovedpunkterne i hans tale op. Her er kommet 66 kommentarer og 560 har markeret "at de synes godt om dette".

Kommentarerne til statusopdateringen den 7. oktober kl. 04.04 spænder vidt. Nogle kommenterer indholdet, andre formen - mange kommenterer de andre indkomne kommentarer. Det er umiddelbart en bred skare af personer, der deltager i form af kommentarerne. Dette vurderet ud fra indholdet såvel som den sproglige udformning af kommentarerne.Præmisserne for deltagelse forekommer at være mange og forskellige. Men adgang til Facebook, interesse for Villy Søvndal og hans politik samt en form for interesse for emnet, der sættes i spil, er som udgangspunkt præmisserne for deltagelse. Om man har dybere kendskab til emnet, virker ikke til at være en af præmisserne.

En lille måling blandt de tyve øverste kommentarer viser, at seksten ud af de tyve er positive overfor Villy Søvndals statusopdatering, mens de fire er negative. Jeg har en forestilling om, at målet dermed er nået:

Ved at bruge sin Facebook profil til at ytre sine holdninger om regeringens politik vil Villy Søvndal fremstille det, han mener, er regeringens dårlige sider. I den valgte statusopdatering tegnes et billede af en svag regering, der ikke har argumenterne iorden. Der bliver ikke umiddelbart fulgt op på de kommentarer, der følger i kølvandet på statusopdateringen, så jeg tror blot målet har været at sætte gang i en kritisk debat. Det lykkes i stor stil. Regeringen sammenlignes af en med Stasi og KGB, mens en anden blot hepper begejstret: "Kom så Villy".

Af de kritiske kommentarer er blandt andet en som bemærker, at "selvfølgelig har man sine meninger om de "uduelige" politikere, men ikke her på FB" - hun afslutter med at opfordre til en pæn stil i den kommende valgkamp. Denne kommentar efterlader en tanke om, at debatoplægget i form af statusopdateringen og de efterfølgende kommentarer måske ikke var så pæne endda.

Facebook er et interessant medie, som selv jeg med min totale mangel på bruger-erfaring kan se et potentiale i. Nogle kommentarer fører dog nogle helt uventede vinkler med sig. Så jeg tror Facebook skal bruges med omtanke. Kommentarer til kommentarer kan hurtig føre til helt andre pointer end målsat - og hvem er så den næste, der fremstår som værende gået i knæ !?

Lene Espersen - Kejserens nye klæder anno 2010 (Øvelse 1)

Dette er historien om en politisk succes. Det er samtidig også fortællingen om en politisk fiasko. Navnet, der indkapsler begge begreber, er Lene Espersen.

Da hun overtog anførerbindet som partileder for de konservative efter Bendt Bendtsen, som i et frustrerende konservativt årti som leder ikke havde evnet at lokke mere end hver tiende dansker til at sætte kryds ud for liste C, var der store forventninger til, at Lene Espersen ville være bedre i stand til at sælge billetter end Mr. 10 percent, Bendt Bendtsen.

På pressemødet umiddelbart efter, hun havde sat sig i formandsstolen, erkendte Lene Espersen til de fremmødte medier, at hun har en anden stil end den tidligere formand, men hun ville dog ikke love, at partiet bliver større under hendes ledelse.

"Men jeg håber bestemt på, at vi bliver større," udtalte hun.

Og hun havde god grund til optimismen dengang. En meningsmåling Capacent Epinion foretog for DR Nyheder kort tid efter hun var blevet ny formand viste, at hun var et populært valg - endda så populær, at mange gerne så hende som statsminister.

Resten er historie, som man siger.

Det kan umiddelbart undre, hvordan det er lykkedes Lene Espersen at kaste en folkelig popularitet over styr på forholdsvis kort tid. Man kan også omvendt spørge, hvordan har hun undgået at blive hængt politisk til tørre i så mange år?

Lene Espersen har uden tvivl kunnet prise sig lykkelig over, at hun er politiker i en tid, hvor massemediernes i stadigt stigende grad dyrker politikeren frem for politikken. Det rummer naturligvis risici, men også muligheder for personlig branding - det er jo ikke tilfældigt, at skatteminister Kristian Jensen pludselig er blevet helt vild med dans. Det benyttede ”Bare kald mig Lene” sig tidligt af i karrieren som blikfang i en ølreklame.
Læg dertil den massive fokusering på enkeltsager, der i mediernes konstante pres for overlevelse ofte skifter hurtigere end de fleste danskere kan nå at adskille den ene sag fra den anden. Og hvis man skulle have dannet sig en mening, så har en politiker som Lene Espersen i mange år været velsignet med en dygtig spindoktor, der har givet den negative historie et 180 graders spin. Spin er jo et meget rammende udtryk - når man bliver snurret rundt tilpas mange gange bliver man rundtosset og mister overblikket over, hvad der er op og ned, rigtigt og forkert og godt og skidt.

Har du et samlet billede af Lene Espersens meritter som politiker og minister? Nej vel, ikke før nu, hvis man vel at mærke vælger at bedømme tidligere pressechef for de konservative Niels Krause-Kjær, som en mand, der ved hvad han skriver om.

I et indlæg på kommunikationsforum.dk under overskriften "Simply the worst" hudfletter han Lene Espersens politiske karriere aktualiseret af det seneste halve års skandaler med dårlig timing af ferier og senest mailgate.

”Selvfølgelig er der gået selvsving i mediepresset på Lene Espersen. Men prøv lige at se, hvorledes hun har forvaltet sit politiker-brand de seneste ti år. Har hun ikke gang på gang selv ivrigt bedt om at få påhæftet betegnelsen ’doven og uduelig’? Sådan cirka det modsatte af titlen på sangen, der blev spillet ved hendes udnævnelse til partiformand, ’Simply the best’.

Den interessante mediehistorie om den konservative leder Lene Espersen er ikke de seneste seks måneder. Den interessante historie er de forudgående ti år.”

Sådan indleder Niels Krause-Kjær indlægget, og går derefter i gang med at fremhæve de politiske dumheder og brølere, som landets udenrigsminister ifølge Niels Krause-Kjær (og adskillige data fra portrætbøger) har været garant for – alt fra uregelmæssigheder i boligforhold, politireform, uklare svar til Folketinget i flere omgange til senest ferie- og mailgate.

Indlægget på kommunikationsforum.dk er det mest anbefalede indlæg – og i dagene efter offentliggørelsen den 6. oktober spredte ”Simply the worst” sig som en steppebrand på facebook.com.

Det er imidlertid interessant, at Krause-Kjær vælger at offentliggøre indlægget på kommunikationsforum.dk, når han nu har sin egen blog til rådighed på Berlingske.dk.

Det kan der unægteligt være flere grunde til, men én af dem kan meget vel være, at indlægget er for kritisk og politisk for den Gamle Tante. En anden, og måske mere væsentlig grund er, at han forsøger at ramme de mange mediefolk og meningsdannere, der beskæftiger sig med politik mere direkte på kommunikationsforum.dk end på Berlingske.dk og dermed én gang for alle skære forbi de mange enkeltsager og spin og vise det samlede billede af Lene Espersen, som han ser det – og som den såkaldt etablerede presse ikke har evnet at bibringe.

Lykkedes det så for ham? Ja, i den grad fristes man til at tilføje, hvilket flertallet af de mange kommenterer til indlægget også bakker op om.

Som én skriver på kommunikationsforum.dk:

”Tak for gennemgangen - rart, når nogen, der har stået tæt på forklarer sagens sande sammenhæng.”

En anden kommentar retter netop et kritisk blik i retning af en presse, der ikke har evnet at sætte spørgsmålstegn ved Espersens politiske kompetencer langt tidligere:

”Så NKK erkender, at pressen ikke fungerer?

Det lader jo til, at det er tilfældigheder, der gør at det (endda først) efter 15 år skal lykkes at få trukket tæppet væk under hende...!?.”

Med Lene Espersen som ”Simply the best” er der ingen grund til, at de konservative står på hovedet i kassen med favorithits for at finde ”We are the champions.”