I en tid, hvor den ene nye medie hastigt afløser det næste, er det vel værd at stoppe op og skænke en melankolsk tanke til en mobil makker, der gav så meget, den gang Commodore 64 og floppy disks var det nye sort.
Den klassiske walkman er død, 31 år gammel.
Ifølge Politiken har Sony netop besluttet at stoppe produktionen af den populære kassettebånd-afspiller, der blev introduceret i Japan i 1979. MP3 og ipod´en har gjort den overflødig.
Kommer jeg til at savne walkman?
Næh, egentlig ikke - synes ofte, der gik båndsalat i det dér favoritbånd, som det havde taget evigheder at få sat godt sammen med de fede hits fra radioen. For ikke at tale om, at batterierne ofte gik hurtigt døde i en walkman, og jeg havde mere end svært nok ved at finde rytmen, når båndet kørte normalt rundt i walkman'en - helt galt gik det, når batteriet begyndte at gå fladt. Det har ikke været kønt.
Men hvor ville ungdommen have været fattigere uden min walkman. Med Bon Jovi's "Living on a prayer" eller Europe's guitarsoloer drønende i øregangen kunne verden bare komme an. Så gjorde det ikke så meget, at man havde godt med gelé i håret, hvide tennissokker uden på de forvaskede jeans og bøjle på tænderne.
Tak for alt walkman - det var sjovt, så længe det varede.
mandag den 25. oktober 2010
Verdens Bedste Nyheder / Gruppe 6
Verdens Bedste Nyheder – en kampagne som ønsker at gøre op med den ligegyldighed, der skyldes manglende tro på, at det nytter at kæmpe for afskaffelse af sult og nød i verden.
Afsender
Kampagnens afsender er 61 udviklingsorganisationer i samarbejde med DANIDA og FN. En del af kampagnen er den filmsekvens, som vi henviser til ovenfor, og som vi vil forholde os til her. I filmen optræder Peter Lund Madsen (”Hjerne-Madsen”), som formidler af budskabet.
Budskab
Kampagnen ønsker at sætte fokus på udryddelse af sult, fattigdom og analfabetisme i verden. Et sidebudskab er, at det er normalt at tvivle, om det nytter at hjælpe, bl.a. fordi vi som mennesker har svært ved at skelne mellem fakta og fordomme. Dette eksemplificeres ved et par fakta oplysninger om, hvordan vi bruger en del af hjernekapaciteten til at bekræfte vores fordomme om, at det ikke nytter noget. ”Hjerne-Madsens” kompetenceområde!
Kampagnen ønsker at sætte fokus på udryddelse af sult, fattigdom og analfabetisme i verden. Et sidebudskab er, at det er normalt at tvivle, om det nytter at hjælpe, bl.a. fordi vi som mennesker har svært ved at skelne mellem fakta og fordomme. Dette eksemplificeres ved et par fakta oplysninger om, hvordan vi bruger en del af hjernekapaciteten til at bekræfte vores fordomme om, at det ikke nytter noget. ”Hjerne-Madsens” kompetenceområde!
Målgruppe
Målgruppen er den brede danske befolkning men i særlig grad de (eller vi?), som egentlig gerne vil give en hånd med, men som tvivler på, om det nytter. Det nævnes i filmen, at 80 procent af danskerne ikke tror på, at det nytter at bekæmpe sult og fattigdom. Det er disse 80 procent, kampagnen sigter efter.
Målgruppen er den brede danske befolkning men i særlig grad de (eller vi?), som egentlig gerne vil give en hånd med, men som tvivler på, om det nytter. Det nævnes i filmen, at 80 procent af danskerne ikke tror på, at det nytter at bekæmpe sult og fattigdom. Det er disse 80 procent, kampagnen sigter efter.
Medie
Mediet er omtalte internetbaserede filmsekvens, der varer ca. to minutter. Filmen forsøger at skabe en personlig identifikation med modtageren ved, hvis man tillader det med sin facebookprofil, at benytte personlige data såsom navn, fødselsdato samt billeder af et udsnit af ens venner fra Facebook; et såkaldt ”personligt realitetstjek”. Hvis man ikke tillader den personlige interaktion, kan filmen ses uden men bliver i så fald ikke nær så underholdende.
Mediet er omtalte internetbaserede filmsekvens, der varer ca. to minutter. Filmen forsøger at skabe en personlig identifikation med modtageren ved, hvis man tillader det med sin facebookprofil, at benytte personlige data såsom navn, fødselsdato samt billeder af et udsnit af ens venner fra Facebook; et såkaldt ”personligt realitetstjek”. Hvis man ikke tillader den personlige interaktion, kan filmen ses uden men bliver i så fald ikke nær så underholdende.
Del af kampagne
Filmsekvensen er et led i en større kampagne, der hedder Kampagne 2015. Den kan man læse en del mere om på hjemmesiden. Kampagnen forsøger at argumentere for, at det nytter at gøre noget på den lange bane. Der er således ikke tale om en krisekommunikation udløst af et akut jordskælv eller en oversvømmelse et eller andet sted, men snarere om en appel til det lange seje træk.
Filmsekvensen er et led i en større kampagne, der hedder Kampagne 2015. Den kan man læse en del mere om på hjemmesiden. Kampagnen forsøger at argumentere for, at det nytter at gøre noget på den lange bane. Der er således ikke tale om en krisekommunikation udløst af et akut jordskælv eller en oversvømmelse et eller andet sted, men snarere om en appel til det lange seje træk.
Vi skal i denne fremlæggelse kun forholde os til filmsekvensen, hvilket vi er bevidste om begrænser den samlede vurdering af kampagnen væsentligt.
Valg af kommunikation
Filmen er en envejskommunikation, der ikke giver direkte mulighed for dialog med modtageren. Den er forsynet med links, der diskret opfordrer dig til at dele den med dine venner via en e-mail, Twitter eller Facebook.
Filmen er en envejskommunikation, der ikke giver direkte mulighed for dialog med modtageren. Den er forsynet med links, der diskret opfordrer dig til at dele den med dine venner via en e-mail, Twitter eller Facebook.
Verdens Bedste Nyheder benytter en kendt og respekteret person som Peter Lund Madsen til at føre budskabet frem. Hermed kunne man forestille sig, at kampagnen ønsker at opnå et blikfang, der trækker på dels det genkendelige og dels forventningen om at blive underholdt. Når vi zapper rundt på internettet, gør vi det ofte for enten at finde information (f.eks. hvad går der i biffen?) eller for at se sjove eller skæve ting (f.eks. på YouTube).
Filmens anvendelse af ens personlige data risikerer at skygge lidt for budskabet. De anvendte gimmicks forekommer som et forsøg på at gøre filmen og dermed budskabet vedkommende. Men i stedet fjernes fokus fra det relevante. Man sidder og stirrer stift efter, hvor de afgivne oplysninger bliver anvendt og glemmer helt at høre efter, hvad der bliver sagt. Peter Lund Madsen fungerer fint i rollen som troværdig fortæller, men forsøget på at koble hans faglighed som neurolog ind ved at vise et billede af en hjerne undervejs virker lidt påklistret og forstyrrende.
Filmens anvendelse af ens personlige data risikerer at skygge lidt for budskabet. De anvendte gimmicks forekommer som et forsøg på at gøre filmen og dermed budskabet vedkommende. Men i stedet fjernes fokus fra det relevante. Man sidder og stirrer stift efter, hvor de afgivne oplysninger bliver anvendt og glemmer helt at høre efter, hvad der bliver sagt. Peter Lund Madsen fungerer fint i rollen som troværdig fortæller, men forsøget på at koble hans faglighed som neurolog ind ved at vise et billede af en hjerne undervejs virker lidt påklistret og forstyrrende.
Effekt
Godt 6.000 personer har markeret på Facebook, at de synes godt om Verdens Bedste Nyheder. Er det et godt tal? Det i hvert fald langt fra alle de 115.000, der fik udleveret et rundstykke rundt omkring på gader og veje, da kampagnen kulminerede i september. Og man kan spørge sig selv om det lykkes at få sat en ny dagsorden i debatten om udviklingslandene, der er mere fokuseret på succeserne end på problemerne? Vi tvivler!
Godt 6.000 personer har markeret på Facebook, at de synes godt om Verdens Bedste Nyheder. Er det et godt tal? Det i hvert fald langt fra alle de 115.000, der fik udleveret et rundstykke rundt omkring på gader og veje, da kampagnen kulminerede i september. Og man kan spørge sig selv om det lykkes at få sat en ny dagsorden i debatten om udviklingslandene, der er mere fokuseret på succeserne end på problemerne? Vi tvivler!
Filmsekvensen fungerer fint som blikfang på nettet. Vi kunne dog godt have tænkt os, at man fjernede det lidt irrelevante indslag med navn på madkassen og stjernehimmel med horoskop og brugte de sekunder til at bringe nogle små sekvenser, der kunne illustrere de opnåede succeser.
Det kunne måske have haft en mere engagerende effekt, hvis man havde lavet en quiz eller et spil, der havde bedt os om at overveje nogle ting selv, inden vi fik leveret svarene. Et sådant spil kunne måske også have en lidt større viral markedsføringseffekt, da de fleste af os godt kan lide at lege. Spillet kunne kombineres med en opfordring til at komme med egne forslag til en løsning af 2015 Kampagnens udfordringer og måske en konkurrence, hvor du kunne vinde et års forbrug af FairTrade-produkter eller noget andet, der sådan lægger sig lidt op af kampagnens tema.
Abonner på:
Opslag (Atom)