Liberal Alliance markerer DDR’s 61 års fødselsdag (opgave 1)
Det er blevet normal praksis blandt de folkevalgte på Christiansborg at være på nettet i folketingssalen og benytte de ledige stunder under debatterne til at holde kontakten ved lige med samfundet udenfor de tykke mure.
Således var Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance klar til at kommentere direkte fra folketinget i forbindelse med åbningsdebatten den 7. oktober.
Her lod han denne bemærkning falde: ”Egentlig spøjst at blive beskyldt for at være udemokrat af Enhedslisten på DDR’s 61 års fødselsdag”
Hans bemærkning på Facebook falder tilsyneladende efter en ordveksling han har haft med Line Barfod fra Enhedslisten godt 40 minutter forinden (se evt. side 75 i referatet)
Line Barfod hylder i sit indlæg den skandinaviske demokratimodel som en forudsætning for velfærdsstaten og for en sund samfundsøkonomi, og stiller overfor dette en påstand om, at Liberal Alliance vil ofre dette for at sikre en stadig pengestrøm til bankerne og privathospitalerne.
Man kunne vælge at betragte Simon Emil Ammitzbøls kommentar som blot endnu et eksempel på de skræmmekampagner, der præger den politiske debat. Klart er det da også, at han hiver de gode gamle spøgelser fra den kolde krig ud af skabet.
Men hvem henvender sådan en kommentar sig egentlig til? De, der læser den er jo folk, der af den ene eller den anden grund har valgt at klikke sig ind på Simon Emil Ammitzbølls profil på Facebook.
Der var dags dato 4.883, der har registreret sig som Simons venner. Til sammenligning har partiformand Anders Samuelsen ”kun” godt 1.000 venner. Måske ligger noget af forklaringen på såvel Simon Emils mange venner som hans sprogbrug netop i, at Simon Emil Ammitzbøl til dels kan ses som et produkt af medierne.
Han var landsformand for Radikal Ungdom i perioden 2000 til 2003, men hans store folkelige gennembrud kom som bleg nørdet fodboldspiller på FC Zulu på TV2 Zulu for nogle sæsoner siden. FC Zulus hjemmeside var da også i 2005 ude og formidle det, da det begyndte at ligne en folketingsplads til deres "angrebs-es".
Kommentaren om DDR fremprovokerede en længere udveksling af synspunkter på Facebook. 62 kommentarer er det blevet til indtil videre. Jeg er ikke i tvivl om, at Simon Emil har været klar over disse reaktioner og har været klar til at gå ud og tage debatten.
Simon Emil tilhører en ny generation af politikere, der vokset op med internettet fra barnsben. Alle med en forbindelse til internettet og lyst til at være med har jo mulighed for at engagere sig i disse debatter, og dermed får politikeren en god platform til at teste sine synspunkter af i en mere uforpligtende form end, hvis det altid skulle foregå i de mere officielle rammer på Christiansborg.
Ved at spidsvinkle sin kommentar opnår Simon Emil formodentlig en større grad af stillingtagen – for og imod- og dermed mindre ligegyldighed overfor sin person. Befolkningens ligegyldighed i forhold til ens person er vejen til undergang for enhver med politiske ambitioner.
Afsættet for bemærkningen var et direkte angreb fra Line Barfod, det blev da også besvaret i salen – dog uden henvisning til DDR’s fødselsdag, men også har var Simon Emil da inde og trække ting frem bag det gamle rustne jerntæppe.
Det er en ganske catchy kommentar at komme med, og den slags egner sig glimrende til et medie som Facebook, hvor kampen om den meget begrænsede opmærksomhed er hård, men hvor potentialet for en viral markedsføringseffekt kan være til stede, hvis man kan sætte nogle tilstrækkeligt spændende debatter i gang.
Jeg tror, at Simon Emil er ganske klar over dette potentiale, men jeg tror ikke at hans kommentar af den grund skal ses som et udtryk for gustent overlæg. Snarere er der tale om et af folketingets yngre medlemmer, der benytter en kommunikationsform og –kanal, som er stadigt mere tidstypisk for generationen. Simon Emil er også meget flittig til at opdatere sin væg. Der går således sjældent mere end 1 til 2 dage mellem indlæggene.
