Det er sjovt nok med traditioner. De går og kommer. Uden sammenligning i øvrigt var 1. maj og Grundlovsdag engang vigtige dage i danskernes årshjul. I dag er de overhalet af amerikanske mærkedage som Thanksgiving, Valentinsdag og aktuelt Halloween.
For nu at ta' Halloween, så har vi i familien i flere år udhulet græskar, som har stået med lys udenfor. Samtidig har jeg lært at lave græskarsuppe, som vi ellers aldrig tidligere har fået, og kernerne er blevet tørret, efterfølgende drysset med salt og bagt i ovnen (smager pragtfuldt). I år har mine børn (store børn) insisteret på at tage i Tivoli, fordi der var udsmykket så smukt med græskar, og selv på min arbejdsplads har vi græskar stående til pynt i børnebiblioteket. I morgen skal min 16-årige datter så til Halloween party medbringende en eller anden form for afskyelig mad. Der er med andre ord stor stor fokus på denne sjove traditionsaften, som passer fint ind i den tiltagende mørke tid.
Omvendt som sagt med de danske mærkedage. Hvor mange af vores børn ved hvorfor de har fri fra skole 1. maj eller Grundlovsdag?. Hvor mange af os forældre har slæbt de små - eller store med til 1. maj- eller Grundlovsmøder, eller bare forsøgt at forklare poderne om visse historiske sammenhænge? Næh vel... Haven skal jo gøres forårsklar, der er konfirmation, eller måske skal vi arbejde og derfor bare sender ungerne afsted til bedsteforældre medbringende en Disney-film...
En gang i min ungdom har jeg deltaget i disse danske forårstraditioner, men jeg har aldrig taget mine børn med. Og hvorfor egentlig ikke?? Mine børn har modsat formået at gøre mig opmærksom på nye traditioner, som de mener har stor betydning.
Det giver da stof til eftertanke....
