Fy for ferie

Ferie. Det skulle være være så godt, men oftest er det jo noget værre rod. For varmt, for koldt, skænderier med kæresten eller konen over hendes helt klare manglende evner til at navigere bilen, og jer selv, helskindet gennem håbløs og anarkistisk italiensk ferietrafik. Og så har jeg slet ikke nævnt alle pinlighederne, der kan opstå både i ædru og mindre ædru tilstand i ferielandskabet.

 I den ædru, men højst pinlige ende af skalaen, befinder sig feriemindet fra dengang Joguslavien stadig eksisterede. Med alt for visuelle billeder fra Dødens Gab på nethinden skulle jeg ikke nyde noget af at gå længere ud i Adriaterhavet end til knæene (iført gummisandaler for at være helt sikker på ikke at træde på de der lede søpindsvin, som jeg var overbevist om kun ventede på at lirke sig under min fod). Lidt længere ude var der en modig sjæl, der svømmede rundt på ryggen, og pludselig råbte han det jeg havde frygtet, men også forventet, at høre: En haaaaaj, en haaaaj. Jeg stormede mine fem meter ind til strandbredden i vild, vild, vild panik. Da jeg lettet pustede ud, hørte jeg en hånlig latter, som jeg, min unge alder til trods, havde hørt mange gange før: Min søsters. Hva jeg lavede, fik hun hikstende fremstrammet. Jeg gloede på hende, som var hun helt blæst. Hva jeg laver? Når en mand råber en haj, så er jeg den der er løbet, svarede jeg selvfølgeligt. Men Thomas, han råbte ikke en haj, han råbte ohøj.
Se den historie var pinlig på flere niveauer, men i det mindste var der få vidner til historien. I dag ville episoden sikkert være blevet foreviget på Youtube, inden min søster havde grinet færdig.

Og sådan er virkeligheden også for politikerne i dagens Danmark. Deres prioriteringer, eller mangel på samme, har gjort, at deres ferier er blevet noget offentligt, politisk rod for dem selv, og, om ikke andet, hovedrystende underholdning for de fleste andre. Lene Espersens tur til Mallorca ligger lige for at nævne i denne sammenhæng ligesom Lars Løkke Rasmussens tur til Tenerife. Og nu er turen så kommet til SF's Ole Sohn (I ved, ham med DDR) - endda inden han er taget afsted på sin planlagte ferie, som starter i dag. Og igen er det Tenerife, der er synderen. Her kan man da virkelig tale om Djævleøen i politisk forstand.

Sagen er den, ifølge dagens udgave af Berlingske Tidende, at Ole Sohn med baggrund i ferien har sagt, at han ikke kan komme til et meget vigtigt samråd i Folketingets finansudvalg, som netop i dag kunne have behandlet hele spørgsmålet om Lene Espersens rolle i sygehussagen. Hvis samrådet er så frygtelig vigtigt, som venstrefløjen hævder, så burde Sohn jo have udskudt sin ferie en dag, så samrådet blev afviklet straks, lyder pointen ifølge avisen.

For regeringspartierne og Dansk Folkeparti er det payback time, og DF's Søren Espersen kalder det en skandale, at samrådet ikke blev afholdt i dag som planlagt, når nu udenrigsministeren havde ryddet kalenderen. Han minder oppositionen om, at de både har krævet en undersøgelseskommission og talt om rigsretssag i forbindelse med sygehussagen.

"Og så rejser Sohn på ferie! Hvorfor kan han ikke tage af sted om lørdagen," siger Søren Espersen til Berlingske Tidende.

Ole Sohn er ikke overraskende uenig i den udlægning af sagen, idet han ifølge Berlingske Tidende først i tirsdag blev spurgt, om samrådet kunne afholdes i dag, fredag.

"Og da sagde jeg, at det kunne jeg desværre ikke på grund af bortrejse," siger han til avisen.

Det er dansk politik. Det er underholdende. Det er pinligt. Det er noget rod.

Heldigvis er der længe til jeg har ferie.

Homo conexus...

Jeg har læst en bog, som jeg synes er fremragende når vi snakker netværksmennesket. Den hedder Homo conexus og er skrevet af medieguruen og trendspotteren Morten Bay. I bogen beskriver han, hvordan netværkssamundet er opstået, og hvad det betyder for vores måde at kommunikere på - i de sociale medier, på arbejdspladsen, i hjemmet. Vi er - og her tænker jeg mig selv som gammel - nødt til at tænke i nye baner, når vi snakker netværksfællesskab og det der binder os sammen.
For os der er født før 1975 er den en øjenåbner til at forstå generationerne efter os - i kommunikativ, arbejdsmæssig og social sammenhæng . Jeg nævnte den kort for Anna, som kendte til den, men da Bays bog udkom nogenlunde samtidig med Elefanterne, er det klart at Astrid og Anna fokuserer på deres egen. Jeg synes imidlertid, at Homo conexus er et hamrende godt supplement til Elefanterne, så læs den hvis I skulle få tid!!!
Morten Bay: Homo conexus. Gyldendal Business, 2009

Jeg burde måske indvie nogle flere i min åbenbaring, men da vi blogger, går jeg ud fra at mange andre kigger forbi ;-)