torsdag den 21. oktober 2010

Reflektion over tiden...

Jeg kan undres over hvor meget tid det kræver at være social på nettet. Man kan jo sidde her i timer!! Tid der skal findes på bekostning af noget andet… Socialt samvær med familien, - med vennerne; nedprioritering af daglige (arbejds!!)opgaver… droppe telefonsamtalen med Mor’en. Der er selvfølgelig nok af muligheder, men jeg har altså alligevel svært ved at finde den; tiden altså!

Kan se at en af jer andre eksperimenter med bloggens layout. Super, at en ta’r sig ’tid’ til det ;-)

Jeg vil i stedet kaste mig over bogen Public Affairs af Mads Chr. Esbensen, som vi åbenbart også skal nå at læse til næste netforløb. Det var det der med tiden..tiden..tiden..tiden...

4 kommentarer:

  1. Deler du ikke dine tanker om bogen på blogen også? Så du får delt dine noter og evt. overvejelser, til gavn for dine med-kursister :-)
    Og dermed skærpet dine egen læsning (var det virkelig sådan, jeg forstod det?), og bragt bogen i spil inden undervisningen, så andre fra holdet kan tage dine overvejelser med i deres, når de læser teksten. Er der noget, du er i tvivl om, kan andre måske have det i baghovedet ved deres gennemlæsning, og give dig det svar du mangler/nuancere din første læsning.
    Men jo, den slags tager jo også tid. Så må man bare overveje, om man vil give den ud eller ej :-)
    Har faktisk forfattet et blogindlæg om jeres overvejelser vedr tid og bitre mænds tidsspilde der kommer på mandag, som jeg nok skal cross-poste i det her univers.
    God læsning!

    SvarSlet
  2. Tak for din hilsen, Anna. Jeg glæder mig meget til at læse dit blogindlæg om tid og tidsspilde :-)

    Jeg vil selvfølgelig gerne dele mine oplevelser omkring bogen Social Affairs med jer andre. Tænker du på gruppens egen blog eller ???

    kh
    Marit

    SvarSlet
  3. Hej Marit - Jeg endte med at skrive to, hvoraf de ene tager sig af tid vs. tidssplide, mens det andet ikke er rigtigt færdigt endnu...

    Hermed det første!
    "Hvad skal vi med sociale medier?".

    Vh. Anna

    SvarSlet
  4. Hej Anna.

    Spændende blogbidrag. Jeg er nu helt enig med dig i at sociale medier er kommet for at blive, og de har en masse positivt i sig. Så ingen tidsspilde fra mig.

    Vi bruger tid på så meget; sociale medier,tv, spil, snak, motion, hinanden. En gang imellem tror jeg det er godt at standse op og reflektere. Det fører som regel en masse godt med sig.

    SvarSlet