"I skal også tage et blogindlæg eller statusopdatering med (fra facebook el. lign.) fra en politiker, virksomhed eller organisation." Sådan lød opgaven fra Anna og Astrid på BSCW. Ahr... hvordan eller hvor skulle jeg få fat i det? Jeg var jo ikke en gang helt sikker på, hvad et blogindlæg egentlig er - og Facebook er noget, jeg bevidst har undgået. En af mine venner trådte til og hjalp mig med at finde et statusopdatering. Hun spurgte, om jeg gerne ville have, det skulle være fra en bestemt politiker. Nej, det var fuldstændig underordnet. Jeg skulle jo bare have fat i en eller anden statusopdatering. Det viste sig, at min ven er skabs-fan af Villy Søvndal, så derfor faldt hendes valg på hans Facebook profil http://www.facebook.com/villysoevndal#!/villysoevndal?v=wall
Og sandelig om ikke Villy havde lavet en statusopdatering samme dag, 7.oktober kl. 04.04:
"Åbningsdebatten har indtil videre vist en regering i knæ. Venstre er ikke i stand til at forklare, hvorfor Lars Løkke valgte at forgylde privathospitalerne i stedet for at bruge pengene til gavn for patienterne."
Med stor undren og nysgerrighed har jeg bevæget mig rundt i Villy Søvndals Facebook profil, for at skabe mig en form for overblik over dette - for mig - helt ukendte univers. Selve indholdet må jeg erkende, har haft sekundær betydning for mig.
70.628 personer er "venner" med Villy Søvndal. Med et befolkningstal på 5.5 millioner i Danmark synes det ikke umiddelbart som en stor tilslutning. Da jeg som nævnt er på ganske ukendt område, hvad angår Facebook, fandt jeg andre profiler til sammenligning:
Helle Thorning-Schmidt: 80.924 "venner"
http://www.facebook.com/hellethorningschmidt
Lars Løkke Rasmussen: 44.614 "venner"
http://www.facebook.com/larsloekke
Pia Kjærsgaard: 11.082 "venner"
http://www.facebook.com/pages/Pia-Kjaersgaard/33510214383
Frank Jensen: 3.270 "venner"
http://www.facebook.com/frank.jensen
Jeg tænker, graden af tilslutning til dels kan afspejle, hvor lang tid den pågældende har haft sin profil på Facebook. Jeg finder det dog sandsynligt, at ovenstående politikere har oprettet deres profiler nogenlunde indenfor samme periode. Dermed afspejler antallet af "venner" måske et rimelig realistisk billede af den enkeltes popularitet. Popularitet set i form af både "venner" og -"fjender".
Med statusopdateringen den 7.oktober kl.04.04 henvender Villy Søvndal sig primært til sine trofaste støtter: de politikere, der deler Villys synspunkter, sine vælgere og potentielle vælgere. Sekundært henvender han sig til modstanderne, som også læser med på Facebook profilen.
Den omtalte statusopdatering har fået 103 kommentarer, og 934 har markeret "at de synes godt om dette". Til sammenligning har Villy Søvndal senere samme dag lagt et citat fra sin egen tale til Folketingets åbning ind. Et citat der ridser hovedpunkterne i hans tale op. Her er kommet 66 kommentarer og 560 har markeret "at de synes godt om dette".
Kommentarerne til statusopdateringen den 7. oktober kl. 04.04 spænder vidt. Nogle kommenterer indholdet, andre formen - mange kommenterer de andre indkomne kommentarer. Det er umiddelbart en bred skare af personer, der deltager i form af kommentarerne. Dette vurderet ud fra indholdet såvel som den sproglige udformning af kommentarerne.Præmisserne for deltagelse forekommer at være mange og forskellige. Men adgang til Facebook, interesse for Villy Søvndal og hans politik samt en form for interesse for emnet, der sættes i spil, er som udgangspunkt præmisserne for deltagelse. Om man har dybere kendskab til emnet, virker ikke til at være en af præmisserne.
En lille måling blandt de tyve øverste kommentarer viser, at seksten ud af de tyve er positive overfor Villy Søvndals statusopdatering, mens de fire er negative. Jeg har en forestilling om, at målet dermed er nået:
Ved at bruge sin Facebook profil til at ytre sine holdninger om regeringens politik vil Villy Søvndal fremstille det, han mener, er regeringens dårlige sider. I den valgte statusopdatering tegnes et billede af en svag regering, der ikke har argumenterne iorden. Der bliver ikke umiddelbart fulgt op på de kommentarer, der følger i kølvandet på statusopdateringen, så jeg tror blot målet har været at sætte gang i en kritisk debat. Det lykkes i stor stil. Regeringen sammenlignes af en med Stasi og KGB, mens en anden blot hepper begejstret: "Kom så Villy".
Af de kritiske kommentarer er blandt andet en som bemærker, at "selvfølgelig har man sine meninger om de "uduelige" politikere, men ikke her på FB" - hun afslutter med at opfordre til en pæn stil i den kommende valgkamp. Denne kommentar efterlader en tanke om, at debatoplægget i form af statusopdateringen og de efterfølgende kommentarer måske ikke var så pæne endda.
Facebook er et interessant medie, som selv jeg med min totale mangel på bruger-erfaring kan se et potentiale i. Nogle kommentarer fører dog nogle helt uventede vinkler med sig. Så jeg tror Facebook skal bruges med omtanke. Kommentarer til kommentarer kan hurtig føre til helt andre pointer end målsat - og hvem er så den næste, der fremstår som værende gået i knæ !?
Kære Pia
SvarSletTak for et fint fint blogindlæg:) Jeg synes specielt godt om din indledning vedrørende dels dit dilemma med at skaffe en facebook-opdatering, nu når du sådan helt outsider-agtigt ikke er en del af det uninvers:), og dels netop dine indgange og nysgerrighed til det der facebook. Sjovt og godt skrevet - jeg var helt med som læser. Synes også du har nogle gode betragtninger med hensyn til, hvad den gode Villy forsøger at sætte igang med sin opdatering. Du har jo helt ret i, at nok vil der på en politikers facebook-profil være kritiske røster, men som udgangspunkt er de jo balndt venner, og som her, vil kritik af den siddende regering falde i god jord og starte den kritiske deba, som er Villy's mål.
Jeg savner dog, ja du slap ikke helt:), at du havde brugt lidt energi og tanker på at reflektere over, hvorfor Villy Søvndal, og alle andre politikere for den sags skyld, benytter sig af sociale medier - hvad kan og vil de opnå og hvordan. Og bliver et medie som facebook i dag brugt som et reelt politisk værktøj eller er det blot et redskab for let underholdning og billige point samt ikke mindst endnu en platform, hvor den enkelte politiker kan vise, at man er på.
Bedste hilsner
Thomas
Tak for kommentaren Thomas...og for dine interessante spørgsmål. Mit minimale forhold til Facebook strækker sig jo egentlig kun til venners beskrivelser af diverse sjove og pinlige indslag på andres profiler. Men som du lægger op til kan Facebook potentielt bruges bredere. Det er vores netforløb allerede ved at overbevise mig om.
SvarSletI min søgen på forskellige politikeres profiler har jeg de seneste dage konstateret, at der både er ligheder og forskelle i måden, hvorpå de bruger Facebook. Med min forsigtighed og usikkerhed overfor mediet er jeg blandt andet faldet over, at Lars Løkke Rasmussen på sin profil henviser til et sæt kodeks (http://www.facebook.com/note.php?note_id=10150266094830693) for brugen af hans Facebookside. Han tager stilling til nogle punkter, jeg synes, er relevante. Fx. at alle kommentarer skal overholde, hvad man kan kalde almindelig god takt og tone. Jeg synes dermed, der sendes et signal om, at der ønskes en god og fornuftig debat. Det er alle dog ikke enige i. Én opfatter kodeksen, som at der dermed ikke er plads til fri debat, og hun fortsætter med at efterlyse, om nogen ved, hvad ytringsfrihed betyder. Så er jeg tilbage i min forsvarsposition, hvad angår Facebook. Men jeg tænker, at politikere sandsynligvis kan få noget fornuftigt ud af at bruge Facebook i en politisk vinkel. Men de skal godt nok styre debatten på deres profil med sikker hånd, hvis den del skal forblive konstruktiv. Hvis man kan finde ud af at styre processerne på Facebook, tror jeg helt sikkert, Facebook kan bruges som et reelt politisk værktøj. Jeg tænker, at noget af det, der gør Facebook attraktivt i fx en valgkampagne, er, at budskaber hurtigt kan spredes til mange mennesker og for lave økonomiske omkostninger. Så jeg tror, Facebook og lignende sociale medier er kommet for at blive..også i den politiske verden.
Hej Pia.
SvarSletJeg synes det rigtig godt gået som du kaster dig ud i denne opgave med nye medier, som du ikke har erfaring i overhovedet. Stort klap på skulderen… Og det gælder ikke mindst i din kommentar til Thomas’ kommentar. Ja, det bliver lidt langhåret nu, men jeg syntes altså at det var sjovere at kommentere hele strengen af bidrag end kun dit første - det er jo den måde det at blogge på fungerer.
Men altså, du har gjort dig nogle konstruktive og velovervejede tanker i forbindelse med Søvndals Facebook opdatering og efterfølgende gået over i modsatte grøft og gransket Løkkes. Det er jo rigtig interessant så forskelligt Facebook bliver anvendt og hvor målrettet man er i sin kommunikation. Jeg forestiller mig, at vi går en meget spændende og anderledes valgkamp i møde, for i modsætning til tidligere ER danskerne nu parate til ”valgkamp på nettet”. Det skal blive sjovt at se i hvor høj grad politikerne så er klædt på; hvem der magter opgaven og hvem der falder igennem.
Rigtig gode blogindlæg :)
De bedste hilsner
Marit
Hej Pia
SvarSletJeg synes, at det er et rigtigt fint indlæg, du har skrevet. Det er måske en smule akademisk i stilen med dine forskellige statistiske undersøgelser og argumenter.
Men samtidig synes jeg også, at det er sjovt og uhøjtideligt med den måde du får indflettet dine egne personlige (manglende) erfaringer med mediet i fortællingen.
Jeg synes også, at du får gjort dig nogle gode overvejelser over mediets egnethed i den politiske debat, herunder problemstillingen omkring lødigheden. Facebook har med sin karakter af virtuelt netværk mellem mennesker og med sin store udbredelse i befolkningen potentiale til at nå bredt ud med formidlingen af politiske debatter. Til gengæld er det nok mere end vanskeligt at holde en eller anden form for central styring på debatniveauet, hvis tingene for alvor tager fart. Men på den anden side, så er det jo heller ikke altid at de kan holde et anstændigt debatniveau på de store landsdækkende medier...
Ses...
Jesper
Tak for responsen Marit. Netop den store forskel, på hvordan Facebook bliver anvendt, har nok haft afgørende betydning for, at jeg har åbnet lidt mere op for mediet som en mulighed. Som skrevet har jeg hidtil kun kendt Facebook gennem mine venners brug - og det har udelukkende handlet om pjat og pjank. I de øvrige medier er jeg kun stødt på uheldige historier om Facebook. Men nu har jeg ved selvsyn oplevet, at der kan være et potentiale i Facebook.
SvarSletI dit blogindlæg 21.oktober kl. 17.22 kommer du ind på en ganske interessant og relevant vinkel, nemlig tidsfaktoren. Jeg er helt enig: hvor kan sociale medier dog være en tidsrøver. Det får mig til at tænke på, hvordan politikerne vil håndtere brugen af Facebook i en kommende valgkamp, hvis den, som du skriver, kommer til at foregå på internettet. Bliver det så reelt den enkelte politiker, der skriver på sin profil og besvarer spørgsmål og kommentarer - eller bliver det en, der bliver hyret ind til det - og vil politikerne så være ærlige omkring det, eller fortsat lade som om det er dem selv, der er "stemmen" bag profilen?
Tak for kommentaren Jesper. Jeg synes, det er vigtigt for en konstruktiv kommunikation, at den holdes på et - som du kalder det - lødigt niveau. Da ikke mindst når det handler om den kommunikation, der foregår landets politikere imellem. Jeg erkender, at jeg griner højlydt, når der er indslag i nyhederne med fysiske slagsmål og mere eller mindre teatralske skænderier fra diverse regeringer rundt i verden. MEN... netop fordi det er fra rundt om i verden. Hvis den politiske debat i Danmark tog sådan en drejning, ville jeg synes, det var en falliterklæring.
SvarSletJeg tror bestemt, du har ret, når du skriver, at det nok er mere end vanskeligt at holde en eller anden form for central styring på debatniveauet, hvis tingene for alvor tager fart - og nej det er heller ikke altid, at de kan holde et anstændigt debatniveau på de store landsdækkende medier... Men jeg er fortaler for, at man forsøger. Et skridt på vejen er at have et kodeks som på Lars Løkke Rasmussens profil.
Appropros Løkke Rasmussen så er det jo aktuelt fremme i medierne, at en optagelse hvor han angiveligt skulle være meget vred, er blevet slettet af TV2. Straks er der røster fremme om ytringsfriheden. Og ytringsfriheden vil jo nok være en del af lødighedsdebatten. Som jeg henviser til i mit svar til Thomas den 19.oktober, så er der en kommentar til Lars Løkke Rasmussens kodeks, der netop peger på, at der så ikke vil være plads til fri debat. Jeg synes bare ikke, de to ting hører sammen. Man kan da sagtens være helt uenige uden at skulle tæske løs på hinanden verbalt eller fysisk.
Så jeg synes, det er fint med en form for moderator i de sociale medier.
Jeg vil med interesse følge sagen om den slettede optagelse med Lars Løkke Rasmussen, for at se hvad den sag fører med sig. For helt ærlig så kan jeg ikke se, hvad sagen - som jeg har hørt den fremlagt - har at gøre med ytringsfrihed. Men det får jeg måske klarhed for de kommende dage!?