Det sker desværre alt for sjældent, at en enkelt historie i nyhedsstrømmen skiller sig væsentligt ud på flere niveauer. En sådan er dagens historie om sundhedsminister Bertel Harder, der er citeret i en lang række medier for at sige, at han ikke mener, at passiv rygning er sundhedsskadeligt. Det kunne jeg naturligvis have fortalt ham for længe siden, men når en sundhedsminister, og når denne hedder Bertel Harder, lægger navn til så bastant en udtalelse, så er det altså en rigtig god nyhed. Da jeg først så overskriften tænkte jeg, det sgu modigt Bertel, fordi dén udmelding råber på tørre tæsk fra politiske kolleger, medier og ikke mindst NGO'er.
Meget kan man sige om Bertel Harder, men dum er manden jo ikke, så han må have styr på det, tænkte jeg videre.
Da jeg så læste historien i Politiken, så viste det sig, at han overhovedet ikke havde styr på noget som helst. Og det er den anden nyhed i nyheden - at Bertel Harder, af alle politikere, viser sig så bragende naiv, at han ikke er klar over, det får konsekvenser, når han udtaler til en skribent, at han ikke tror, at passiv rygning er farligt.
Og det leder så hen til den tredje nyhed i nyheden - den nye medievirkelighed, som politikerne skal til at vågne op til. For skribenten viste sig at være blogger på netavisen 180grader.dk, som fangede ministeren umiddelbart efter en høring om rygeloven i København i mandags.
Til Ritzau siger Bertel Harder: "Jeg vidste ikke, at jeg blev interviewet. Vi stod og småsnakkede. Og derfor synes jeg ikke, det er fair, at det bliver udlagt som sundhedsministerens opfattelse. Det grænser til beluring."
Beluringen består ifølge ministeren i, at han normalt plejer at få at vide af journalister, når han bliver interviewet... Bertel Harder har netop fået første lektion i den nye medievirkelighed, der ikke helt er, som medievirkeligheden var i går.
Interessant indlæg. Jeg tænker meget over, hvor svært det må være for offentlige personer at begå sig i medieverden og er i sagens natur lykkelig over IKKE at være kendis. Hvornår kan man sige noget, som ikke straks bliver blæst op og kan skade ens karriere?? Som offentlig person er du i virkeligheden altid på - og det gælder selvfølgelig også den gode Bertel. Det næste bliver, at han lynches for at sige i Føtex at han glæder sig til at komme hjem til en god flaske rødvin, bøffer med fedtkant og bearnaise sovs med tilhørende pomme fritter... Stakkels mand.
SvarSletDu har ret - og konsekvensen af den nye medievirkelighed bliver politikere, der i endnu mindre grad siger, hvad de tænker og mener. Men når Pandoras æske en gang er løftet så...
SvarSletJa, men det er synd at 'ingen' tør tænke tanker højt længere...
SvarSletJa, det er et interessant og relevant emne. Det seneste år har der jo været flere tilfælde, hvor kendte mennesker er kommet galt afsted med deres mere eller mindre offentlige udtalelser. Engelske og amerikanske politikere der glemmer, de også i pausen har mikrofon på, mens de siger mindre flatterende ting om andre mennesker. Eller eksemplerne her fra Danmark, hvor civile udtalelser på FB pludselig koster karrieren. Som Marit skriver, så skal de, der er kendte i offentligheden endda passe på, hvad de siger, når de handler i Føtex. Der er jo flere "stikker-muligheder" rundt i medierne, som direkte opfordrer til, at man kan indsende sine billeder eller videoklip fra mobilen, hvis man har optaget noget, der kan sælge aviser/tv.
SvarSletPå Søminestationen faldt snakken på FB - nogen sagde, man kunne have to profiler. En som privatperson og en som "offentlig" person. Jeg er jo ikke selv på FB, så jeg kender ikke mulighederne, men tænker det da vist er ønsketænkning, at kunne holde de to ting adskilt.
Min konklusion er, at jeg godt kan forstå, at politikere og efterhånden også mange andre bruger professionelle rådgivere i forhold til kommunikationen.
Jeg var en af dem, der blandede sig i debeatten om at have to profiler og eller personligheder - en offentlig og privat. Det mener jeg er noget sludder, og jeg krummer konsekvent tæer, når politikere i interviews siger, "hvis jeg lige for et øjeblik må lægge politiker-kasketten væk." Det kan de jo ikke - og det er jo også en falliterklæring, at når de skal sige hvad de mener eller tænker, så kan de ikke fremstå som politkere. Selvfølgelig kan de det - men det kræver mod, for der medfølger unægteligt tørre tæsk med i det kølvand, jvf. Bertel Harder. Men man kunne også godt forestille sig, at man med tiden kunne vinde respekt for at sige sin mening som politiker - vedkommende ville i hvert fald skille sig ud. Søren Pind er vel et meget godt eksempel på at man godt kan gøre politisk karriere ved at (langt hen ad vejen om ikke andet) at sige hvad man mener, og så ovenikøbet stå ved det dagen efter.
SvarSletPassiv rygning ER skadeligt, uanset hvad Bertel Haarder siger som sundhedsminister, Venstremand eller privatperson.
SvarSlethttp://www.videnskab.dk/composite-5383.htm
Dixi!