Dette er historien om en politisk succes. Det er samtidig også fortællingen om en politisk fiasko. Navnet, der indkapsler begge begreber, er Lene Espersen.
Da hun overtog anførerbindet som partileder for de konservative efter Bendt Bendtsen, som i et frustrerende konservativt årti som leder ikke havde evnet at lokke mere end hver tiende dansker til at sætte kryds ud for liste C, var der store forventninger til, at Lene Espersen ville være bedre i stand til at sælge billetter end Mr. 10 percent, Bendt Bendtsen.
På pressemødet umiddelbart efter, hun havde sat sig i formandsstolen, erkendte Lene Espersen til de fremmødte medier, at hun har en anden stil end den tidligere formand, men hun ville dog ikke love, at partiet bliver større under hendes ledelse.
"Men jeg håber bestemt på, at vi bliver større," udtalte hun.
Og hun havde god grund til optimismen dengang. En meningsmåling Capacent Epinion foretog for DR Nyheder kort tid efter hun var blevet ny formand viste, at hun var et populært valg - endda så populær, at mange gerne så hende som statsminister.
Resten er historie, som man siger.
Det kan umiddelbart undre, hvordan det er lykkedes Lene Espersen at kaste en folkelig popularitet over styr på forholdsvis kort tid. Man kan også omvendt spørge, hvordan har hun undgået at blive hængt politisk til tørre i så mange år?
Lene Espersen har uden tvivl kunnet prise sig lykkelig over, at hun er politiker i en tid, hvor massemediernes i stadigt stigende grad dyrker politikeren frem for politikken. Det rummer naturligvis risici, men også muligheder for personlig branding - det er jo ikke tilfældigt, at skatteminister Kristian Jensen pludselig er blevet helt vild med dans. Det benyttede ”Bare kald mig Lene” sig tidligt af i karrieren som blikfang i en ølreklame.
Læg dertil den massive fokusering på enkeltsager, der i mediernes konstante pres for overlevelse ofte skifter hurtigere end de fleste danskere kan nå at adskille den ene sag fra den anden. Og hvis man skulle have dannet sig en mening, så har en politiker som Lene Espersen i mange år været velsignet med en dygtig spindoktor, der har givet den negative historie et 180 graders spin. Spin er jo et meget rammende udtryk - når man bliver snurret rundt tilpas mange gange bliver man rundtosset og mister overblikket over, hvad der er op og ned, rigtigt og forkert og godt og skidt.
Læg dertil den massive fokusering på enkeltsager, der i mediernes konstante pres for overlevelse ofte skifter hurtigere end de fleste danskere kan nå at adskille den ene sag fra den anden. Og hvis man skulle have dannet sig en mening, så har en politiker som Lene Espersen i mange år været velsignet med en dygtig spindoktor, der har givet den negative historie et 180 graders spin. Spin er jo et meget rammende udtryk - når man bliver snurret rundt tilpas mange gange bliver man rundtosset og mister overblikket over, hvad der er op og ned, rigtigt og forkert og godt og skidt.
Har du et samlet billede af Lene Espersens meritter som politiker og minister? Nej vel, ikke før nu, hvis man vel at mærke vælger at bedømme tidligere pressechef for de konservative Niels Krause-Kjær, som en mand, der ved hvad han skriver om.
I et indlæg på kommunikationsforum.dk under overskriften "Simply the worst" hudfletter han Lene Espersens politiske karriere aktualiseret af det seneste halve års skandaler med dårlig timing af ferier og senest mailgate.
”Selvfølgelig er der gået selvsving i mediepresset på Lene Espersen. Men prøv lige at se, hvorledes hun har forvaltet sit politiker-brand de seneste ti år. Har hun ikke gang på gang selv ivrigt bedt om at få påhæftet betegnelsen ’doven og uduelig’? Sådan cirka det modsatte af titlen på sangen, der blev spillet ved hendes udnævnelse til partiformand, ’Simply the best’.
Den interessante mediehistorie om den konservative leder Lene Espersen er ikke de seneste seks måneder. Den interessante historie er de forudgående ti år.”
Sådan indleder Niels Krause-Kjær indlægget, og går derefter i gang med at fremhæve de politiske dumheder og brølere, som landets udenrigsminister ifølge Niels Krause-Kjær (og adskillige data fra portrætbøger) har været garant for – alt fra uregelmæssigheder i boligforhold, politireform, uklare svar til Folketinget i flere omgange til senest ferie- og mailgate.
Indlægget på kommunikationsforum.dk er det mest anbefalede indlæg – og i dagene efter offentliggørelsen den 6. oktober spredte ”Simply the worst” sig som en steppebrand på facebook.com.
Det er imidlertid interessant, at Krause-Kjær vælger at offentliggøre indlægget på kommunikationsforum.dk, når han nu har sin egen blog til rådighed på Berlingske.dk.
Det kan der unægteligt være flere grunde til, men én af dem kan meget vel være, at indlægget er for kritisk og politisk for den Gamle Tante. En anden, og måske mere væsentlig grund er, at han forsøger at ramme de mange mediefolk og meningsdannere, der beskæftiger sig med politik mere direkte på kommunikationsforum.dk end på Berlingske.dk og dermed én gang for alle skære forbi de mange enkeltsager og spin og vise det samlede billede af Lene Espersen, som han ser det – og som den såkaldt etablerede presse ikke har evnet at bibringe.
Lykkedes det så for ham? Ja, i den grad fristes man til at tilføje, hvilket flertallet af de mange kommenterer til indlægget også bakker op om.
Som én skriver på kommunikationsforum.dk:
”Tak for gennemgangen - rart, når nogen, der har stået tæt på forklarer sagens sande sammenhæng.”
En anden kommentar retter netop et kritisk blik i retning af en presse, der ikke har evnet at sætte spørgsmålstegn ved Espersens politiske kompetencer langt tidligere:
”Så NKK erkender, at pressen ikke fungerer?
Det lader jo til, at det er tilfældigheder, der gør at det (endda først) efter 15 år skal lykkes at få trukket tæppet væk under hende...!?.”
Med Lene Espersen som ”Simply the best” er der ingen grund til, at de konservative står på hovedet i kassen med favorithits for at finde ”We are the champions.”
Et eventyr lokker på den gode måde…og jeg blev da heller ikke snydt, da jeg kastede mig ud i at læse blogindlægget. Teknisk er der styr på blogningen – links på den lækre måde!
SvarSlet”Lene Espersen har uden tvivl kunnet prise sig lykkelig over, at hun er politiker i en tid, hvor massemedierne i stadigt stigende grad dyrker politikeren frem for politikken.” En interessant ytring, som jeg godt kan følge. Men kan man virkelig skille politikeren fra sin politik? Den seneste tid har man jo netop set tilfælde på, at privatliv blandes med politik og omvendt – misforstår jeg mon budskabet?
Tankerne omkring Krause-Kjærs valg af medie til offentliggørelse af sit indlæg er interessante – og rammer nok tæt på sandheden. Det giver en påmindelse om, hvor vigtig en forståelse af de forskellige mediers muligheder og begrænsninger er, hvis man vil nå ud på den rigtige måde – til de rigtige.
Hej Pia
SvarSletTak for kommmentaren.
Du rejser et interessant spørgsmål. Jeg mener dog, at fx eksemplerne med Espersen og Løkkes ferier (går ud fra det er de eksmepler du tænker på vedr. sammenblanding af politik og oprivatliv) bekræfter hvad jeg skriver - at medierne også i de to tilfælde går efter politikeren og ikke så meget politikken. Godt nok lever vi stadig i en andedam i Danmark, men der må være vigtigere ting at beskæftige sig med for medierne, end hvordan politikerne vælger at holde ferie - som udgangspunkt. Selvfølgelig er det kritisabelt, at Espersen skulker fra et vigtigt møde for at dase på Mallorca - men så burde medierne ikke kun have dyrket dén sag, hvorfor det netop kommer til at fremstå som de går efter politikeren mere end politikken. De burde i stedet have gjort som Krause-Kjær og gået mere i dybden - så ville det i højere grad have været hendes politik, der stod for skud.
Når, alt dette er sagt:), burde jeg måske have føjet til, at politik i dag i mindre grad end tidligere er præget af ideologi, (som Esbensen og co skriver i det politiske superbrand) og derfor er blevet mere personfikseret - både hvad angår den enkelte politikeres ageren og mediernes.
Bedste hilsner
Thomas
Hej Thomas.
SvarSletDu har ramt et virkelig hot emne med dit blogbidrag. Hvordan kan en person med så meget vind i sejlene pludselig stå tilbage uden hverken sejl eller skib. Jeg mener ikke Esbersens bommerter har været værre end så mange andres, så måske skyldes det, at hun i højere grad har spillet en rolle end været sin rolle?? Eller måske har hun bare haft for gode spinddoktorer?? Jeg ved det ikke. I hvert fald sad jeg tilbage med tanker på Jørn Helders kommentarer omkring identitet, image, omdømme og brand, da jeg læste dit bidrag. Noget er i hvert fald gået galt…
Ach, Du lieber Augustin
Alles ist væk, væk, væk!
- for nu at citere en anden Andersen!
Du nævner Krause-Kjær og hans måde tackle sagen – eller damen – på kommunikativt. Jeg tror det er helt rigtigt set, at han ønsker at henvende sig til en anden målgruppe end hvis han skrev på Berlingskes blog. Og formentlig vil han også være for kritisk til at kunne skrive hvad han gør. Jeg kan dog ikke undlade at tænke på, hvor sårbare politikere bliver når deres spinddoktorer forlader dem. De er jo nærmest nøgne og har ingen jordisk chance for at undgå ”bagvaskelser” uansat hvordan fredfyldt afskeden ellers måtte være. Ikke at jeg vil sende dem tudekiks af den grund, men det er temmelig tankevækkende synes jeg.
De bedste hilsner
Marit
Hej Thomas
SvarSletDu har en både skarp og læseværdig pen. Det er et rigtig godt og interessant indlæg.
Når Konservative i disse tider forsøger at lægge kritikken af Lene Espersen død ved at gøre det til et spørgsmål om oppositionens forsøg på karaktermord, så er din og NKK's gennemgang af historien med til at nuancere billedet lidt.
Når de Konservatives sidste landsmøde så alligevel ikke førte til et opgør med Lene Espersens formandsskab, så kan man da godt spekulere i, at det måske skyldes, at krisen sikkert blot ville blive altødelæggende for partiet, hvis de så kort før et Folketingsvalg, oveni partiformandens tvivlsomme dispostioner, skulle kaste sig ud i at genoplive tidligere tiders hævdvundnde traditioner for personlige kampe internt i partiet.
Ligesom nogle af de andre, der har kommenteret dit indlæg, så synes jeg også ligesom du, at NKK's valg af medie er interessant. Han er jo ellers ikke en mand, der ville have problemer med at få taletid for disse synspunkter i de landsdækkende medier. Men det ville nok være for problematisk i forhold til hans stilling på Berlingske.
Din afsluttende bemærkning om "favorithits" var en topunderholdende og rammende afslutning på dit indlæg.
Godt gået!
Ses...
Jesper
Hej Jesper og Marit
SvarSletTak for jeres kommentarer, som begge har gode reflektioner over emnet. Marit, Espersen har helt givet været velsignet af gode spindoktorer (og havldovne og sløsede medier), der har gjort sit til, at billedet af politikeren Lene Espersen først krakelerer nu. Den seneste tids skandaler med ferier og mailgate blev rullet ud inden hendes spindoktor valgte at forlade den synkende skude.
:)
Jesper, tror du har helt ret i dit ræsonnement vedr. at lene Espersen blev genvalgt som formand uden dramatik skal ses i lyset af tidligere tiders fatale person-kampe blandt de konservative. Men får liste C tæsk ved et kommnende folketingsvalg, så har baglandet den naturlige begrundelse til at slippe af med hende - en begrundelse som i den situation (et dårligt valg) ikke vil vække opsigt i offentligheden.
bedste hilsner
Thomas